Nissen i stalden 🎄

Højt oppe i de snedækkede bjerge, hvor vintrene var lange og mørke, lå en gammel gård, der havde stået der i generationer. Gården var omkranset af vide marker og dybe skove, og i stalden boede en nisse, der havde været der, så længe nogen kunne mindes. Han var lille af vækst, med en rød hue, der stak frem under det grå skæg, og han sørgede for, at alt på gården gik, som det skulle.

Hvis bonden tog sig godt af gården og dyrene, hjalp nissen med at beskytte afgrøderne og holde dyrene sunde. Men hvis bonden var doven eller glemte nissens ene og eneste ønske — en skål julegrød hver juleaften — kunne nissen blive virkelig fornærmet.

Forberedelser til jul

Netop denne juleaften var der ekstra meget at gøre på gården. Familien havde fået nye dyr i stalden, og sneen var faldet så tæt, at det var svært at komme nogen vegne. Bonden og børnene arbejdede fra morgen til aften med at skovle sne og hente brænde, mens bondens kone bagte kager og lavede julemiddagen.

👩

»Glem ikke nissens grød!« sagde bondens kone.

👨

»Selvfølgelig ikke,« svarede bonden. »Men jeg skal lige have alt andet i orden først.«

Midt i alt hastværket gled tiden, og natten lagde sig over gården. Mens familien samledes om bordet for at spise julemiddag, sad nissen i stalden og ventede. Han så dyrene tygge roligt på deres hø og lyttede efter fodtrin i sneen. Der kom ingen grød. Ikke så meget som en eneste skefuld.

Nissens vrede

Da klokken slog tolv, var nissens tålmodighed sluppet op.

🧙

»Hvor kan de dog glemme mig?« mumlede han.

Med hurtige skridt begyndte han at lave ravage i stalden. Han flettede køernes haler sammen i store knuder, satte hønsene op på bjælkerne og flyttede vandspanden midt ud på staldgulvet. Så gik han ud i natten og kørte bondens slæde fast i en snedrive, alt sammen med et listigt smil.

Men da han kiggede over mod huset, forsvandt smilet. Gennem vinduet kunne han se familien sidde om juletræet og synge og lave sjov. Børnene dansede om træet med stjerner i øjnene, og bondens kone holdt et lille lys, der lyste på dem alle.

En venlig overraskelse

Nissen satte sig tilbage i stalden og trak huen ned over ørerne, mens han lyttede til sangen. Netop da hørte han fodtrin i sneen udenfor. Den yngste af børnene, en dreng på måske fem år, kom forsigtigt mod stalddøren med en skål dampende grød.

👦

»Den her er til dig, nisse,« hviskede drengen og satte skålen ned.

Drengen smilede ud i mørket og løb tilbage til huset. Nissen tog skålen og spiste med stor fornøjelse. Grøden var varm, sød og præcis, som han ville have den. Da han var færdig med at spise, begyndte han at rydde op efter al den ravage, han havde lavet. Køernes haler blev redt ud, hønsene kom ned fra bjælkerne, vandspanden kom tilbage til sit hjørne, og slæden blev trukket tilbage til skuret.

En fredfyldt jul

Næste morgen, da familien kom ud til stalden, var alt tilbage på sin plads. Bonden kiggede sig omkring og smilede.

👨

»Det ser ud til, at nissen har tilgivet os,« sagde han.

Og det havde han. I sit lille hjørne af stalden sad nissen og så til, mens familien gav dyrene mad og pyntede stalden med små julekranse. Og så længe han fik sin grød hver jul, ville han våge over det hele.

Historiens morale

Små venlige handlinger kan gøre andre glade.

— En original tilpasning inspireret af den norske folkefortælling »Nissen på låven«.