En sulten ræv lister ind på gården juleaften for at stjæle nissens grød – og ender i stedet med at lære noget om at dele.
Langt ude på landet, omgivet af snedækkede marker og mørke skove, lå en gammel gård, der havde været i familiens eje i generationer. På gården boede en nisse. Han var lille og grå, med rød hue og busket skæg. Han passede dyrene i stalden og holdt gården i orden, men han bad kun om én ting til gengæld: en skål dampende risengrød hver juleaften.
På den anden side af skoven, under en stor, frossen rodvælte, boede en ræv. Han kunne lugte et hønsehus tværs over dalen og liste væk igen uden at sætte et eneste spor i sneen. Men denne vinter var sneen faldet tungt, og ræven havde svært ved at finde noget at spise. Han kendte til gården og nissen, og denne juleaften besluttede han sig for at liste derhen.
En uventet gæst
Da natten faldt på, lå nissen i stalden og ventede på sin grød. Han kunne høre familien inde i huset synge julesalmer og le, mens duften af julemad fyldte luften. Nissen smilede.
Ræven listede imens gennem skoven. Han bevægede sig forsigtigt med snuden højt i luften, indtil han endelig nåede frem til stalden. Der så han en lille skål grød, der dampede på en stub uden for døren. Ræven slikkede sig om munden og tænkte:
»Det her må være min heldige aften!«
Han listede nærmere skålen, men i samme øjeblik sprang nissen frem fra skyggerne.
»Hvad tror du, du laver?« spurgte nissen strengt.
Ræven stivnede, men efter et øjeblik smilede han lumsk.
»Jeg er sulten, kære nisse,« svarede han. »Kunne vi ikke dele grøden?«
En usædvanlig aftale
Nissen studerede ræven nøje. Han havde aldrig delt sin grød med nogen før, men han havde set, hvor magre harerne var blevet ude i skoven.
»Hvis du lover aldrig at gøre gårdens dyr fortræd, kan vi dele grøden,« sagde nissen.
Ræven lagde hovedet på skrå og overvejede det. Gårdens dyr var velnærede og godt bevogtede – knap nok umagen værd at jage alligevel.
»Det lover jeg, kære nisse,« sagde ræven og bøjede hovedet.
Nissen hentede en ekstra ske, og de to satte sig sammen for at dele grøden. Ræven slikkede skålen helt ren, og nissen nikkede.
»Du holder dit løfte, så holder jeg mit,« sagde han.
Julens magi
Da grøden var spist op, lænede ræven sig tilbage med et tilfreds suk.
»Du er snu, nisse,« sagde han. »Og en halv skål er bedre end en tom.«
Nissen lo.
»Julen handler om at passe på hinanden, uanset om man er menneske, gårddyr eller ræv,« sagde han.
Ræven takkede for maden og vendte tilbage til skoven, mens nissen ryddede skålen væk og gik tilbage til stalden. Fra den dag holdt ræven sit løfte, og dyrene på gården levede i fred.
Historiens morale
Når man deler med andre og viser venlighed, opstår der venskab – selv mellem de mest usandsynlige skabninger.
En original genfortælling inspireret af den traditionelle fortælling om »Ræven og nissen«.
