Rådyret Lykke begiver sig ud på en rejse for at finde sit eget hjem – og finder venner, der kommer og leder efter hende.
Det var en kølig efterårsaften i skoven, og de gyldne blade faldt fra træerne og dansede i vinden. Rådyret, der hed Lykke, var ude på en lang rejse. Hun havde altid levet i en lille, fredelig del af skoven, men nu følte hun, at det var tid til at se mere af skoven. Hun havde hørt om et magisk sted i skovens hjerte, et sted, hvor træerne var ældre, og luften var fuld af ro.
»Jeg skal finde det sted,« tænkte Lykke og satte af sted gennem de tætte buske.
»Jeg skal finde mit hjem.«
At finde fred
Lykke vandrede gennem skoven i flere dage, og på vejen mødte hun mange dyrevenner, som ønskede hende god rejse. Hun talte med egernet, der havde bygget sit hjem højt oppe i træerne, og med haren, der hoppede omkring på de åbne enge. De havde alle deres egne historier om deres hjem, men Lykke vidste, at hun måtte finde sit eget sted – et sted, hvor hun kunne føle sig helt tryg.
En eftermiddag, mens solen begyndte at gå ned og kastede et gyldent lys over skoven, kom Lykke til en smuk, åben lysning. Her var træerne enorme og ældgamle, med grene, der strakte sig mod himlen. Det var et stille sted, hvor vinden næsten ikke rørte bladene.
Lykke stod stille og lukkede øjnene. Her var ingen larm, kun stilhed og fred. Da vidste hun det – hun havde fundet sit hjem.
Et magisk hjem
Lykke satte sig ned på jorden og så op på de majestætiske træer omkring hende. Hun vidste, at det var her, hun skulle være. Pludselig hørte hun en velkendt lyd bag sig. Det var haren, egernet og alle de andre dyr, hun havde mødt på sin rejse.
»Vi vidste, du ville finde det helt rigtige sted,« sagde haren og smilede.
»Vi har fulgt dine spor hele vejen fra engen.«
Lykke rørte sin snude mod harens og derefter mod egernets. Hun var hjemme.

En godnathistorie for alle
Da natten kom, og stjernerne begyndte at skinne på himlen, sad Lykke sammen med sine nye venner og betragtede det smukke syn.
»Stjernerne kommer helt ned til trætoppene her,« sagde hun stille.
»Kan I se dem skinne gennem grenene?«
De andre dyr nikkede og kiggede op på stjernerne sammen med Lykke. Harens øre strejfede hendes skulder, og egernet krøb sammen i den varme pels ved hendes hals.
»Godnat, Lykke,« sagde egernet, »vi er glade for, du fandt dit hjem.«
»Godnat,« sagde Lykke med et smil.
»Jeg har fundet det bedste hjem, der findes – det er lige her, med jer.«
Og sammen, under den stjerneklare himmel, sov de fredeligt og drømte om alle de smukke eventyr, der ventede dem i deres magiske hjem.
Historiens morale: Et hjem er dér, hvor ens venner er.