Egernet der lærte at dele 🐿️

Dybt i den kolde skov boede der et egern, der hed Max. Max var lille og hurtig, og han havde altid travlt med at samle mad til vinteren. Han havde fundet mange lækre nødder og bær og gemt dem i sit lille skjulested. Max var meget stolt af sine nødder og passede godt på dem.

En dag, da han var ude for at finde mere mad, mødte han et venligt egern, der hed Bella. Bella havde været ude i timevis uden at finde en enkelt nød. Hun så på Max og spurgte lidt forsigtigt:

🐿️

»Max, har du noget mad, du kan dele med mig? Jeg har ikke fundet nogen nødder i dag.«

Max kiggede ned på sine nødder og rystede på hovedet.

🐹

»Det er jeg ked af, Bella, men de her nødder har jeg samlet til mig selv. Jeg skal bruge dem til vinteren.«

Om at lære at dele og være venner

Bella gik hen til et træ og satte sig på en gren med et lidt sørgmodigt udtryk. Max vidste godt, han burde have delt nogle nødder med hende, men han havde altid været så bange for ikke at have nok til vinteren. Max satte sig på en sten og begyndte alligevel at tænke på alt det gode, han havde, og på venskabet med Bella.

🐹

»Ville det ikke være bedre at dele noget af det, jeg har?« tænkte Max.

🐹

»Måske kunne vi hjælpe hinanden.«

Max rejste sig og løb hen til Bella.

🐹

»Jeg har tænkt mig om, og jeg har noget, jeg vil dele med dig,« sagde han med et venligt smil.

Bella løftede hovedet, og øjnene lyste af glæde.

🐿️

»Er det rigtigt? Er du sikker på, du vil dele?« spurgte hun.

Max nikkede.

🐹

»Ja, vi kan dele vores nødder og hjælpe hinanden. Jeg kan samle flere, inden vinteren kommer, og du kan tage med mig.«

Den gavmilde vinter

Fra den dag delte Max og Bella deres mad. De hjalp hinanden med at samle flere nødder og bær, og snart havde de en stor bunke mad, de begge kunne spise af. Max lærte, at det ikke altid handler om at have nok til sig selv, men om at dele med dem, der har brug for det.

Vinteren kom, og Max og Bella var godt forberedte. De havde både mad og et stærkt venskab, der kunne holde hele vinteren. Max følte sig gladere end nogensinde før, og han vidste, at det at dele med Bella ikke kun var godt for hende, men også for ham selv.

🐿️

»Husk, Max,« sagde Bella en aften, da de sad sammen i deres varme skjulested, »der er mere glæde i at dele end i at holde alt for sig selv.«

Max smilede og nikkede, og de to egern fortsatte med at dele deres mad og være gode venner hele den kolde vinter.

At dele med andre gør både dem og os glade.