Tømrer Andersen og julemanden

Kom med på en hyggelig julefortælling om tømrer Andersen, der hvert år klæder sig ud som julemand for at glæde sine børn. Men i år går det helt anderledes, end han havde tænkt sig! Det her er vores egen frie genfortælling, inspireret af Alf Prøysens kendte julehistorie.

Tømrer Andersen og juleaften

I udkanten af en lille by, lige dér hvor skoven voksede tæt, og sneen lå dybest, lå et lille rødt hus med hvide vinduesrammer. Her boede tømrer Andersen, en mand med store, stærke hænder. Han var dygtig med sav og hammer og kunne lave næsten alt af træ, og han elskede at glæde andre – især i juletiden.

Tømrer Andersen havde en stor familie: en venlig kone, der bagte de bedste julesmåkager, og mange ivrige børn. Når juleaften endelig kom, var børnene så spændte, at de næsten ikke kunne sidde stille. Men tømrer Andersen havde en helt særlig tradition, en hemmelighed, som kun han kendte til: hvert eneste år klædte han sig ud som julemand!

Han hentede den store, lidt slidte røde julemandsfrakke, der duftede svagt af savsmuld og hyggelig pejseild. Han satte det lange, hvide skæg fast. Så fyldte han en kæmpestor sæk med de julegaver, han selv havde lavet eller købt. Hvert år listede han ud i kulden, gik en tur rundt om huset og bankede derefter på døren. Han ville give sine børn et helt særligt juleminde, som de aldrig glemte.

Ulykken i skoven

Denne juleaften var luften bidende kold, og stjernerne glitrede skarpt mod den mørke himmel. Tømrer Andersen trak frakken tættere om sig og begav sig ud på sin sædvanlige tur. Han skulle gå et lille stykke gennem skoven for at nå landevejen og så liste tilbage til sit eget hus, som om han kom langvejs fra.

Men under årets sne gemte der sig et glat lag is. Tømrer Andersen gik hurtigt med den tunge sæk over skulderen, da – splat! Han gled med et højt råb og faldt pladask i sneen. Gaverne væltede ud af sækken og spredte sig i sneen.

Det snurrede for ham et øjeblik. Han forsøgte at rejse sig, men frakken var fuld af sne, og det falske skæg lå på jorden. Han lå dér, lidt omtåget, og mumlede:

🧑

»Nå, så var det vel det for i år…«

Men pludselig hørte han en lyd gennem vinterskovens stilhed. Ikke en almindelig lyd, men en let, metallisk klingen – ding-ling! ding-ling! Og så en glad, dyb latter, der fik sneen til at ryste lidt.

Mødet med julemanden

Hesten foran julemandens slæde var lille, men stærk, og den havde gyldne bjælder på seletøjet. Slæden var fuld af glitrende pakker, og på kuskesædet sad en mand – nej, ikke en mand – julemanden selv! Han var endnu større og rødere end tømrer Andersen i sin julemandsfrakke. Han havde et ægte skæg, tykt og hvidt som nyfalden sne.

Julemanden standsede slæden og så ned på manden, der var ved at samle sine gaver op med et falsk skæg i hånden.

🎅

»Ho ho ho!« lo julemanden. »Hvem har vi dog her? En kollega?«

Tømrer Andersen rødmede og forklarede hurtigt og lidt flovt, at han i virkeligheden bare var tømrer Andersen, og at det her var hans måde at give sine børn en spændende juleaften på.

Julemanden rystede på hovedet, men smilede varmt.

🎅

»Jeg forstår det godt«, sagde han. »Men jeg har et problem. Jeg er alt for sent på den til en by langt herfra. Tiden render fra mig!«

Han så på tømrer Andersen, og tømrer Andersen så på julemanden. Pludselig fik de en idé: De kunne hjælpe hinanden!

Det hemmelige bytte

🎅

»Hør nu her, tømrer Andersen«, sagde julemanden, og hans stemme var dyb og varm som ilden i en brændeovn.

🎅

»Hvad nu hvis vi bytter roller? Du tager min slæde, mine gaver og min hest og kører dem hen til den anden by. Og jeg? Jeg tager din frakke og dit skæg og går hjem til dig!«

Tømrer Andersen var målløs. Skulle han virkelig køre i julemandens slæde? Det var det største eventyr, han kunne forestille sig!

🧑

»Men mine børn vil genkende mig«, sagde han.

🎅

»Åh nej, det vil de ikke«, lo julemanden. »Når du kommer kørende i min slæde, ser alle bare julemanden. Og når jeg banker på hos dig, tror dine børn, at det er dig, der har klædt dig ud!«

De blev enige. De byttede tøj og slæde, og pludselig sad tømrer Andersen i en magisk slæde og kørte af sted, som om han drømte! Samtidig gik den rigtige julemand af sted i tømrer Andersens snedækkede frakke og bankede på døren til det lille røde hus.

En jul at mindes

Inde i huset sprang børnene rundt af spænding, da de hørte den dybe banken. Da døren gik op, stod den største og mest smilende julemand, børnene nogensinde havde set, foran dem!

Han lo en ægte julemandslatter, der fyldte hele stuen. Sikke et syn! Børnene glemte helt at tjekke, om han lignede far. Alt, hvad de så, var julens magi.

Sent på natten kom tømrer Andersen endelig hjem. Han var træt, men hans øjne strålede. Han havde delt gaver ud, kørt i julemandens egen slæde og hjulpet med at sprede juleglæde.

Da børnene lagde sig til at sove, hviskede de til hinanden:

»Far er god til at klæde sig ud, men denne gang… denne gang var det den rigtige julemand!«

Tømrer Andersen smilede i mørket. Den juleaften ville han huske resten af livet.

✨SLUT✨

Baggrund: Prøysens julefortælling og dens lære

Fortællingen om tømrer Andersen og julemanden stammer fra den norske forfatter Alf Prøysen – ham, der også skrev om Teskekonen. Den udkom første gang i slutningen af 1950'erne. Prøysen skrev varme, jordnære historier om helt almindelige mennesker, og her er det en almindelig tømrer, der kommer til at spille en stor rolle i julens magi.

Historien handler om venlighed og om at hjælpe hinanden: Julestemningen kommer af samarbejde og omsorg for andre – ikke kun af magiske væsener. Den er dejlig at læse højt sammen med familien, og i Norge har den været en kær julehistorie i mange år.

Teksten her er en fri genfortælling. I Prøysens egen fortælling går byttet lidt anderledes til, som du kan se nedenfor.

Fortællingens film og fortsættelse

Fortællingen om tømrer Andersen og julemanden findes ikke kun som bog – den er også blevet til film.

Julen på film:

I 2016 kom den norske spillefilm »Snekker Andersen og Julenissen« (»Tømrer Andersen og julemanden«), instrueret af Terje Rangnes og bygget på Alf Prøysens fortælling.

Filmen viser byttet mellem tømreren og julemanden, og hvordan begge familier får en helt særlig jul:

• Tømrerens børn: Får besøg af den rigtige julemand.
• Julemandens børn: Får besøg af en rigtig tømrer – noget, de aldrig har oplevet før!

En fortsættelse:

Senere fik historien en fortsættelse fra tømrer Andersens verden: »Snekker Andersen og den vesle bygda som glømte at det var jul« (»Tømrer Andersen og den lille landsby, der glemte, at det var jul«).

Hvis du har nydt at læse denne lille historie højt, kan du måske også se filmen for endnu mere julestemning!