De tre bukke Bruse skal over broen, hvor den frygtede trold bor, for at komme op til sommerengen.
De tre bukke Bruse er et klassisk norsk folkeeventyr, nedskrevet af Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe. Tre bukke, der alle kaldes Bukken Bruse – en lille, en mellemstor og en stor og stærk – skal over en bro, hvor en skræmmende trold vogter, for at komme op til sommerengen.
Læs hele historien: De tre bukke Bruse
Der var engang tre bukke, som boede nede i en stor, grøn dal. De hed alle sammen Bukken Bruse – en var lille, en var mellemstor, og en var stor og stærk. En dag bestemte de sig for at gå op til sommerengen, hvor græsset var saftigt, og hvor de kunne blive fede og stærke.
Men for at komme derop måtte de over en gammel bro over et brusende vandfald. Under broen boede en fæl trold med øjne så store som tinfade. Den lå og ventede på sit næste måltid.
Den mindste buk: over broen og forbi trolden
Først kom den mindste buk trip-trap ud på broen.
»Trip, trap, trip, trap,« sagde broen.
Han gik forsigtigt, for broen var gammel og knagede.
Pludselig lød en dyb, buldrende stemme nedefra:
»Hvem er det, der tripper på min bro?«
Den lille buk skælvede, men svarede:
»Det er kun mig, den mindste af de tre bukke Bruse. Jeg skal op til sommerengen og gøre mig fed.«
»Nu kommer jeg og tager dig!« brølede trolden og stak hovedet frem med et ondt grin.
»Åh nej, tag ikke mig! Jeg er så lille. Vent hellere på den mellemste buk, han er meget større!« peb den lille buk.
Trolden sukkede og nikkede.
»Nå, godt, men kun denne ene gang!«
Den mindste buk skyndte sig over broen og løb op mod sommerengen.
Den mellemste buk møder trolden ved broen
Lidt efter kom den mellemste buk trip-trap ud på broen.
»Trip, trap, trip, trap,« sagde broen, men denne gang lød trinene tungere.
»Hvem er det, der tripper på min bro?« brølede trolden.
»Det er den mellemste af de tre bukke. Jeg skal op til sommerengen og gøre mig fed,« svarede bukken og kastede et nervøst blik mod vandfaldet.
»Nu kommer jeg og tager dig!« skreg trolden, endnu vredere end før.
»Åh nej, tag ikke mig! Vent hellere på den store buk, han er meget, meget større!« sagde bukken.
Trolden knurrede og tænkte sig om.
»Godt så, men kun denne ene gang!«
Den mellemste buk skyndte sig videre og lo først, da han var helt oppe på engen.
Den store buk sender trolden i vandfaldet
Så kom den største af de tre bukke Bruse. Han trampede tungt ud på broen.
»TRIP TRAP, TRIP TRAP!« Broen knirkede og gyngede under hans vægt, og skummet fra vandfaldet sprøjtede op i luften.
»Hvem er det, der tramper på min bro?« brølede trolden og sprang op på broen.
»Det er den største buk!« svarede han med en dyb, rungende stemme.
Han plantede klovene i brædderne og rørte sig ikke.
»Nu kommer jeg og tager dig!« hylede trolden og hævede armene.
Han sænkede hornene.
»Kom så! Jeg har to skarpe horn, der kan stikke øjnene ud på dig! Og jeg har stærke klove, der kan knuse dine ben!«
Trolden tøvede, men inden den nåede at gøre noget, bøjede den store buk hovedet og stormede mod den. Med et voldsomt stød sendte han trolden lige ud i vandfaldet. Trolden skreg og slog ud med armene, men forsvandt i det brusende vand og blev aldrig set igen.
En lykkelig slutning for bukkene
Nu var vejen fri, og den store buk gik op til sommerengen, hvor græsset var grønt og saftigt. De spiste og hyggede sig og blev så fede og stærke, at de næsten ikke kunne gå hjem igen. De lo over deres eventyr og lovede hinanden altid at holde sammen.
Og hvis de ikke er holdt op med at æde, så går de der og græsser den dag i dag!
SLUT
Morale: snilde, mod og sammenhold kommer længst
Den mindste buk brugte sin kløgt, og den største sine horn – og sammen nåede alle tre frem til det grønne græs.
De tre bukke Bruse er et af de mest kendte norske folkeeventyr, samlet af Peter Christen Asbjørnsen og Jørgen Moe i 1800-tallet. Eventyret om broens trold og de tre modige bukke er siden blevet en fast del af børnekulturen i hele Norden.
