Pandekagen der løb bort 🥞 og trillede og trillede!

Kom med på det klassiske norske folkeeventyr om pandekagen, der ikke ville ædes! Asbjørnsen og Moe samlede historien om den lille pandekage, der triller ud af panden, ud af døren og ned ad vejen.

Der var engang en kone, som havde syv sultne børn, og for dem stegte hun en pandekage. Det var en cremet dej, og den lå i panden og hævede sig op, så tyk og lækker, at det var en fornøjelse at se på, og børnene stod rundt omkring, og gamle bedstefar sad også og så til.

»Åh, lad mig få et lille stykke pandekage, mor, jeg er så sulten,« sagde det første barn.

»Åh, kære mor, må jeg?« sagde det andet.

»Åh, kære, søde mor, må jeg?« sagde det tredje.

»Åh, kære, søde, rare mor, må jeg?« sagde det fjerde.

»Åh, kære, dejlige, søde, rare mor, må jeg?« sagde det femte.

»Åh, kære, dejlige, søde, gode, rare mor, må jeg?« sagde det sjette.

»Åh, kære, dejlige, søde, gode, rare, elskede mor, må jeg?« sagde det syvende. Og sådan bad de alle om pandekage, den ene sødere end den anden.

👩

»Ja, mine børn, bare vent til den bliver vendt,« sagde hun — til jeg får den vendt, skulle hun have sagt — »og så skal I alle få noget af denne pandekage, denne dejlige, cremede kage — se blot, hvor tyk og selvtilfreds den ligger der.«

Da pandekagen hørte dette, blev den forskrækket, og før nogen vidste af det, vendte den sig selv om og forsøgte at hoppe ud af panden. Men den faldt tilbage på den anden side, og da den havde stegt lidt der også og var blevet fastere, sprang den ud på gulvet og trillede af sted som et hjul, ud gennem døren og ned ad vejen.

Af sted gik den! Konen løb efter den med panden i den ene hånd og paletkniven i den anden, så hurtigt hun kunne, og børnene løb efter hende, og gamle bedstefar kom haltende bagefter som den sidste.

»Hej, vil du ikke vente! Grib den! Fang den! Hallo!« råbte de alle på én gang og forsøgte at springe på den og fange den igen.

Men pandekagen trillede og trillede, og snart var den så langt væk, at de ikke engang kunne se den mere, for den pandekage trillede hurtigere end dem alle sammen.

Berømte møder og en stor flugt

Efter at den havde trillet et stykke tid, mødte den en mand.

»God dag, Pandekage,« sagde manden.

🥞

»Gud velsigne dig, Mads Mand,« sagde pandekagen.

»Kære pandekage, tril dog ikke så hurtigt — vent lidt og lad mig æde dig,« sagde manden.

🥞

»Siden jeg er kommet væk fra Mor Bulder, gamle bedstefar og syv skrigende børn, kan jeg sagtens også komme væk fra dig, Mads Mand,« sagde pandekagen og trillede og trillede, til den mødte en høne.

»God dag, Pandekage,« sagde hønen.

🥞

»God dag, Hønemor,« sagde pandekagen.

»Kære pandekage, tril dog ikke så hurtigt — vent lidt og lad mig æde dig,« sagde hønen.

🥞

»Siden jeg er kommet væk fra Mor Bulder og gamle bedstefar, fra syv skrigende børn og Mads Mand, kan jeg sagtens også komme væk fra dig, Hønemor,« sagde pandekagen og trillede af sted som et hjul ned ad vejen.

Så mødte den en hane.

»God dag, Pandekage,« sagde hanen.

🥞

»God dag, Hanemand,« sagde pandekagen.

»Kære pandekage, tril dog ikke så hurtigt — vent lidt og lad mig æde dig,« sagde hanen.

🥞

»Siden jeg er kommet væk fra Mor Bulder, gamle bedstefar og syv skrigende børn, fra Mads Mand og Hønemor, kan jeg sagtens også komme væk fra dig, Hanemand,« sagde pandekagen og begyndte at trille og trille så hurtigt den kunne.

Efter at den havde trillet længe, mødte den en and.

»God dag, Pandekage,« sagde anden.

🥞

»God dag, Andemand,« sagde pandekagen.

»Kære pandekage, tril dog ikke så hurtigt — vent lidt og lad mig æde dig,« sagde anden.

🥞

»Siden jeg er kommet væk fra Mor Bulder, gamle bedstefar og syv skrigende børn, fra Mads Mand, Hønemor og Hanemand, kan jeg sagtens også komme væk fra dig, Andemand,« sagde pandekagen og satte af sted og trillede og trillede så hurtigt den kunne.

Efter at den havde trillet længe, længe, mødte den en gås.

»God dag, Pandekage,« sagde gåsen.

🥞

»God dag, Gåsemor,« sagde pandekagen.

»Kære pandekage, tril dog ikke så hurtigt — vent lidt og lad mig æde dig,« sagde gåsen.

🥞

»Siden jeg er kommet væk fra Mor Bulder, gamle bedstefar og syv skrigende børn, fra Mads Mand, Hønemor, Hanemand og Andemand, kan jeg sagtens også komme væk fra dig, Gåsemor,« sagde pandekagen og trillede af sted igen.

Efter at den igen havde trillet længe, længe, mødte den en gase.

»God dag, Pandekage,« sagde gasen.

🥞

»God dag, Gasemand,« sagde pandekagen.

»Kære pandekage, tril dog ikke så hurtigt — vent lidt og lad mig æde dig,« sagde gasen.

🥞

»Siden jeg er kommet væk fra Mor Bulder, gamle bedstefar og syv skrigende børn, fra Mads Mand, Hønemor, Hanemand, Andemand og Gåsemor, kan jeg sagtens også komme væk fra dig, Gasemand,« sagde pandekagen og tog af sted og trillede og trillede så hurtigt den kunne.

En sidste rejse for pandekagen

Efter at den havde trillet længe, længe, mødte den en gris.

»God dag, Pandekage,« sagde grisen.

🥞

»God dag, Grisemand,« sagde pandekagen og begyndte at trille og trille så hurtigt den kunne.

»Nej, vent lidt,« sagde grisen. »Der er ingen grund til at skynde sig af sted sådan — vi to kunne jo gå sammen og holde hinanden med selskab gennem skoven, for der er ikke rigtig trygt derinde.«

Pandekagen tænkte, at der måske var noget i det, og så gik de videre sammen. Men efter de havde gået et stykke, inde under de mørke træer, kom de til en bæk. Grisen svømmede let over på sin fede krop, men pandekagen kunne ikke komme over.

»Sæt dig op på min snude,« sagde grisen, »så bærer jeg dig over.« Pandekagen gjorde det.

»Øf, glup!« sagde grisen og slugte pandekagen i én bid.

Og eftersom pandekagen ikke kunne komme længere, kunne denne historie heller ikke.

Moral og flere historier

Historien om pandekagen lærer os, at den, der taler sødest til dig, måske er den, der er allermest sulten.