Den gamle mands visdom

Det var en solrig eftermiddag, og den lille Emil var på besøg hos sin bedstefar. Bedstefar boede i et gammeldags hus på landet, omkranset af høje træer og en have fuld af blomster og grønsager. Emil elskede at være der. Bedstefar kendte navnet på hver eneste plante i haven, og der var altid en historie at finde mellem gulerodsrækkerne.

👦

»Bedstefar, hvad skal vi lave i dag?« spurgte Emil, mens han sad på den gamle bænk i haven og så på bedstefar, der var optaget af at vande planterne.

👴

»Jamen, Emil,« sagde bedstefar med et smil, »vi skal gå en lille tur i haven. Jeg vil vise dig noget, du måske ikke har lagt mærke til før.«

At lære om naturen og tålmodighed

Emil og bedstefar gik sammen rundt i haven, og bedstefar pegede på forskellige planter og træer.

👴

»Kan du se den lille blomst dér?« spurgte han.

👴

»Den er lige begyndt at blomstre, men den har været længe om at nå hertil. Først var den bare et frø, så en lille plante, og til sidst blev den en smuk blomst.«

Emil kiggede længe på blomsten.

👦

»Så vi skal være tålmodige med tingene, ikke?« spurgte han.

👴

»Ja, netop,« svarede bedstefar og trykkede jorden let fast omkring den lille stængel.

👴

»Med planter – og med mennesker også.«

Bedstefars fortælling

Efter at have kigget på blomsterne satte de sig på en lille træbænk i haven. Bedstefar begyndte at fortælle Emil en af sine gamle historier.

👴

»Da jeg var ung,« begyndte han, »plantede jeg æbletræet derovre, det forår, jeg fyldte tyve. I syv år gav det ikke et eneste æble. Jeg vandede det alligevel. Det ottende forår stod grenene fulde.«

Emil lyttede nøje med hagen støttet i hænderne og afbrød ikke én gang.

Et sidste godt råd fra bedstefar

Da solen begyndte at gå ned, vidste Emil, at det var tid til at gå hjem. Vandkanden stod tom ved bænken, og den lille blomst havde foldet sine kronblade sammen for natten. Før han gik, tog Emil bedstefars hånd.

👦

»Bedstefar,« sagde Emil, »kan jeg komme tilbage, når den lille blomst er sprunget helt ud?«

Bedstefar smilede og strøg Emil over håret.

👴

»Når du har lyst, Emil. Og giv dig tid til at lytte – til haven, til menneskene omkring dig og til dit eget hjerte.«

Emil gav bedstefar et langt kram og vinkede hele vejen ned ad havegangen.

Historiens morale: Tålmodighed og kærlighed hjælper os med at gro.