Far og de to små stjerner

Det var en klar, kølig aften, og far sad udenfor på terrassen med sine to små tvillinger, Emma og Elias. De sad tæt sammen, og far pegede op mod stjernerne, der begyndte at dukke frem på himlen.

👨

»Kan I se, mine små stjerner?« spurgte far og pegede på de blinkende lyspunkter deroppe.

👨

»Det er ligesom jer to. Hver af jer har jeres egen plads, og sammen lyser I verden op omkring os.«

Emma og Elias så op på stjernerne, der glimtede på den mørke himmel. De syntes, at stjernerne var lidt ligesom dem selv: små lys, der lige var begyndt at skinne.

Er stjernerne alene?

👦

»Men far«, spurgte Elias, »hvordan kan vi være som stjernerne, når vi er to? Stjernerne ser ud til at være alene, og vi er altid sammen.«

Far smilede og svarede:

👨

»Jo, stjernerne ser måske ud til at være alene deroppe, men de er en del af en kæmpestor familie. Sammen fylder de hele himlen med lys. Og I to er altid sammen – det er det, der gør jer så særlige. Når I hjælper hinanden og passer på hinanden, kan I klare næsten alt.«

Emma tænkte over det, far havde sagt. Hun og Elias hørte sammen, ligesom stjernerne på himlen.

Far og de to stjerner

👧

»Far«, sagde Emma og kiggede på Elias, »er vi virkelig ligesom stjernerne?«

👨

»Ja, det er I«, svarede far.

👨

»I er bror og søster, og I passer på hinanden. Sammen kan I lyse selv den mørkeste nat op.«

Elias smilede og tog Emmas hånd.

👦

»Jeg kan godt lide at være en stjerne sammen med dig«, sagde han.

De sad sammen i stilhed og kiggede på stjernerne. Far holdt dem begge i hånden. Himlen var så stor, og de var så små, men sammen med far følte de sig helt trygge.

Sammen under stjernerne

Efter et stykke tid var det tid til at gå ind. Men Emma og Elias vidste, at de altid ville huske denne særlige aften med far.

👧

»Godnat, stjerner«, sagde Emma og kiggede op mod himlen.

👧

»Vi er to stjerner, og vi skinner sammen.«

Elias kiggede på far og sagde:

👦

»Tak, fordi du viste os, hvor specielle vi er.«

Far smilede og krammede dem begge.

👨

»I er mine små stjerner, og I lyser mit liv op hver eneste dag.«

De gik ind sammen, hånd i hånd, og ude på himlen blev stjernerne ved med at blinke.

Når vi passer på hinanden og hjælper hinanden, bliver verden lidt lysere. Ligesom stjernerne på himlen lyser vi endnu mere, når vi er sammen.