Ulven i fåreklæder

Der var engang en ulv, der vandrede sulten og træt gennem skoven. Han havde ikke fået noget at spise i flere dage, og hans mave knurrede så højt, at fuglene i træerne fløj skræmte bort.

🐺

»Jeg må finde noget at spise snart, ellers dør jeg af sult!« mumlede ulven for sig selv, mens han snusede sig frem gennem skoven.

Så fik han øje på en flok får, der gik og græssede fredeligt på engen nede ved gården. Duften af får nåede hans næse, og han slikkede sig om munden.

🐺

»De får ville være et dejligt måltid - men hvordan kommer jeg tæt på dem, uden at bonden eller hundene ser mig?« sukkede ulven.

Mens han spekulerede over, hvad han skulle gøre, opdagede han noget mellem træerne - et gammelt fåreskind, der var blevet efterladt efter en slagtning. Ulven stoppede op og fik en idé.

🐺

»Det er perfekt! Jeg kan tage skindet på og lade, som om jeg er et får. Så kan jeg liste mig ind i flokken, uden at nogen lægger mærke til det!« sagde ulven, tilfreds med sin egen snedighed.

Ulven tog fåreskindet på og bevægede sig langsomt mod flokken. Fårene græssede roligt videre og lagde ikke mærke til noget usædvanligt. De troede, han var en af dem.

Ulven tilbragte hele dagen blandt fårene og ventede på, at natten skulle falde på. Han glædede sig til det måltid, han skulle have. Da bonden drev flokken ind i folden, listede ulven sig med ind.

🐺

»Det går bedre, end jeg havde troet!« tænkte ulven. »Snart får jeg min belønning.«

Men mens ulven lagde planer om sit første angreb, kom bonden ud fra huset med en lygte i hånden. Han skulle hente et får til aftensmaden. Han gik gennem folden og studerede flokken nøje.

Pludselig stoppede han op og kiggede på ulven, der forsøgte at stå helt stille. Fåreskindet skjulte både pels og poter, men der var alligevel noget ved ham, der ikke så rigtigt ud.

👨‍🌾

»Den her ser lidt sær ud, men den er nok stor og fed. Perfekt til aftensmaden!« sagde bonden og greb fast om fåreskindet.

Ulven forsøgte at gøre modstand, men hvis han snerrede eller bed, ville bonden straks opdage, at han var en ulv. Han blev båret ind i køkkenet, og før han vidste af det, var jægeren selv blevet bytte.

Næste dag lagde fårene mærke til, at deres »nye ven« var væk, men ingen savnede ham.

»Det var sært. Jeg har altid tænkt, at der var noget uhyggeligt ved ham,« sagde et af fårene, og de andre får nikkede langsomt.

Moralen

Den, der bedrager andre, bedrager sig selv

Jo større løgnen er, jo værre ender det.

Dette er en fri gendigtning af Æsops klassiske fabel fra det antikke Grækenland.