Myren og duen 🐜

Der var engang en lille myre, som vandrede langs en flodbred på jagt efter mad. Solen skinnede, og floden glitrede, men myren kom for tæt på kanten. Pludselig gled hun på en glat sten og faldt i vandet.

🐜

»Hjælp! Jeg drukner!« råbte myren, mens strømmen førte hende længere og længere ud i floden.

En due sad på en gren over floden og så, hvad der skete. Hun forstod hurtigt, at myren var i fare.

🕊️

»Den lille stakkel, jeg må hjælpe hende,« tænkte duen.

Duen fløj ned til floden og greb et stort blad. Hun lod bladet falde i vandet tæt ved myren, som klatrede op på det af alle kræfter. Bladet drev langsomt mod bredden, og myren hoppede af.

🐜

»Tusind tak, kære due! Du har reddet mit liv. Får du nogensinde brug for hjælp, skal jeg gøre alt, hvad jeg kan,« sagde myren med et varmt smil.

Nogle uger senere sad duen og hvilede sig på en gren. Solen skinnede stadig, men denne gang lurede faren i skyggerne. En jæger havde fået øje på duen og sigtede mod hende med sit gevær.

Myren, som netop var i nærheden, så, hvad der var ved at ske. Hun vidste med det samme, hvad hun måtte gøre.

🐜

»Nu må jeg hjælpe duen!« sagde myren og skyndte sig af sted, så hurtigt, som hendes små ben kunne bære hende.

Hun krøb op ad jægerens bukseben og bed ham hårdt i læggen. Jægeren skreg af smerte, og skuddet gik forbi. Duen fløj i sikkerhed og var dybt taknemmelig.

Senere samme dag fandt duen myren og takkede hende.

🕊️

»Du reddede mit liv, kære myre. Det glemmer jeg aldrig,« sagde duen.

🐜

»Jeg gjorde bare, hvad en god ven ville gøre,« svarede myren med et smil.

Moralen

Gode gerninger bliver altid belønnet

Denne fabel viser os, at når vi hjælper andre, kan vi også få hjælp, når vi selv har mest brug for det.

Dette er en fri bearbejdning af Æsops klassiske fabel fra det antikke Grækenland.