Den grådige mand

Der var engang en mand, der var meget rig, men også meget grådig. Han elskede tanken om rigdom og besluttede at sælge alt, hvad han ejede – sit hus, sine møbler, selv det tøj, han aldrig brugte – for at købe guld. Til sidst havde han samlet en enorm skat af guldbarrer. Manden var så bange for, at nogen skulle stjæle skatten, at han besluttede at grave et dybt hul inde i skoven og gemme guldet der.

Hver dag gik manden ud i skoven. Han gravede guldet op, stirrede på det i flere minutter og gravede det ned igen. Han følte sig glad bare ved at vide, at guldet var der, selv om han aldrig brugte det. Ingen kendte hans hemmelighed, troede han.

En dag stod en tyv gemt mellem træerne og så manden grave guldet op. Tyven lagde nøje mærke til stedet, og da manden var gået, lagde han en plan. Sent om natten, mens manden sov, listede tyven ud i skoven. Han gravede skatten op og tog alt guldet med sig. Da solen stod op næste morgen, gik manden tilbage for at kigge til sin skat, men da han gravede i hullet, fandt han kun bar jord. Guldet var væk.

Manden kastede armene i vejret og skreg så højt, at en nabo i nærheden hørte ham og kom for at se, hvad der var i vejen.

🧑

»Hvad er der sket? Hvorfor er du så oprørt?« spurgte naboen.

🤑

»Mit guld! Nogen har stjålet alt mit guld!« svarede manden, næsten grædende.

Naboen kiggede ned i det tomme hul og rynkede panden.

🧑

»Hvad brugte du guldet til?« spurgte naboen nysgerrigt.

🤑

»Jeg brugte det ikke. Jeg gravede det bare op hver dag for at kigge på det,« svarede manden.

Naboen tog så nogle sten op fra jorden, kastede dem ned i hullet og sagde:

🧑

»Her, nu har du din skat tilbage. Hvis du aldrig brugte guldet, kunne det lige så godt have været sten.«

Manden stod tavs. Han vidste, at naboen havde ret, men det gjorde ham ikke mindre ulykkelig. Han forstod, at al den tid, han havde brugt på at vogte skatten, kun havde givet ham bekymring og aldrig glæde.

Langsomt skubbede manden jorden tilbage over stenene og gik hjem gennem skoven med tomme hænder.

Moralen

Grådighed giver aldrig fred

Denne fabel lærer os, at rigdom er værdiløs, hvis vi ikke deler den eller finder glæde i den.

Dette er en fri fortolkning af Æsops klassiske fabel fra det antikke Grækenland.