Kragen og kanden

En varm sommerdag fløj en krage over en støvet landevej. Solen bagte, og heden gjorde alt omkring hende stille. Kragen havde fløjet i timevis uden at finde vand. Hun begyndte at føle sig svag, og tørsten brændte i halsen.

🐦

»Hvis jeg ikke finder vand snart, holder jeg ikke meget længere,« tænkte hun fortvivlet.

Hun spejdede mod jorden, mens hun fløj lavere. Pludselig fik hun øje på en gammel kande, der stod ved vejkanten. Hun fik nyt håb og dykkede hurtigt ned for at se nærmere.

Da hun kiggede ned i kanden, så hun vand i bunden! Men vandet stod så langt nede, at hun ikke kunne nå det med næbbet.

Først prøvede hun at stikke hovedet dybere ned i kanden, men det hjalp ikke. Så prøvede hun at vælte kanden med vinger og næb, men den var alt for tung.

🐦

»Hvad skal jeg nu gøre? Jeg er så tæt på, og dog så langt væk,« sagde kragen højt for sig selv.

Hun satte sig på kandens rand for at tænke. Rundt om hende var der ikke andet end sten, støv og en glødende sol. Men da hun studerede de små sten på jorden, fik hun en idé.

🐦

»Hvad hvis jeg smider sten ned i kanden? Mon vandet stiger højere?« tænkte hun.

Kragen fløj straks ned, tog en lille sten i næbbet og lod den forsigtigt falde ned i kanden. Den gav et svagt plask, da den ramte vandet. Kragen lænede sig over kanten og så, at vandet faktisk var steget en lille smule.

🐦

»Det virker!« udbrød hun glad.

Hun gik nu for alvor til værks. Sten efter sten samlede hun op og lod falde ned i kanden. For hver sten steg vandet lidt højere. Det var hårdt arbejde, og hun måtte holde små pauser for at få vejret.

🐦

»Jeg kan godt. Jeg skal bare blive ved,« sagde hun til sig selv.

Efter lang tid var vandet endelig inden for rækkevidde. Kragen dyppede næbbet ned i kanden og tog en lang, forfriskende slurk. Vandet var koldt og dejligt, og hun følte kræfterne vende tilbage.

🐦

»Endelig! Jeg gjorde det!« sagde kragen og lo lykkeligt for sig selv.

Hun satte sig på kandens rand og rettede sine fjer med næbbet.

🐦

»Én sten ad gangen. Det var nok,« tænkte hun.

Efter en lille pause fløj kragen videre med en ny følelse af selvtillid og taknemmelighed.

Moralen

Problemer kan løses med tålmodighed og opfindsomhed

Denne fabel viser os, at når vi bruger hovedet og ikke giver op, kan vi finde løsninger selv på de sværeste udfordringer.

Dette er en fri gendigtning af Æsops klassiske fabel fra det antikke Grækenland.