Hyrdedrengen og ulven 🐑

Der var engang en ung hyrdedreng, som hver dag vogtede sine får på en stor græsmark. Dagene var lange og ensomme, og hyrdedrengen kedede sig tit. En dag fik han en idé til, hvordan han kunne more sig.

🧑

»Hvad hvis jeg råber, at ulven kommer? Så kommer landsbyboerne løbende!« tænkte han.

Hyrdedrengen satte sin plan i værk.

🧑

»Ulven kommer! Hjælp! Ulven tager mine får!« råbte han.

Landsbyboerne kom løbende for at hjælpe ham, men da de nåede frem, var der ingen ulv at se. Hyrdedrengen lo og lo.

🧑

»Jeg narrede jer!« sagde han med et stort grin.

Nogle dage senere besluttede hyrdedrengen at gøre det samme igen. Han råbte:

🧑

»Ulven kommer! Ulven kommer! Hjælp mig!«

Landsbyboerne kom løbende igen, men også denne gang havde han bare råbt for sjov. De blev vrede.

»Det er ikke sjovt! Hvis du fortsætter med at lyve, holder vi op med at tro på dig!« advarede de ham.

Hyrdedrengen lyttede ikke til advarslen og lo bare for sig selv.

En uge senere dukkede der faktisk en ulv op. Den listede sig tættere på fårene, og hyrdedrengen stivnede af skræk.

🧑

»Hjælp! Ulven kommer! Denne gang er det sandt!« råbte han.

Men landsbyboerne, som var blevet narret to gange før, lyttede ikke til ham. Ulven angreb fårene og jagede dem væk, mens hyrdedrengen stod tilbage alene, fortvivlet.

Moralen

Ærlighed varer længst

Historien om hyrdedrengen og ulven lærer os, at hvis vi lyver for tit, er der ingen, der tror på os, når vi til sidst taler sandt.

Dette er en fri bearbejdelse af Æsops klassiske fabel fra det antikke Grækenland.