Græshoppen og myren 🦗

Det var en solskinsdag om sommeren. Solen stod højt på himlen, og en varm brise strøg gennem skoven. På en grøn eng sad græshoppen under et stort træ og spillede på sin violin. Træet gav dejlig skygge, og tonerne hang i den varme luft. Fuglene kvidrede, og sommerfuglene dansede i luften.

Mens græshoppen spillede, fik han øje på myren, der travlt samlede mad. Hun bar korn, frø og bær hjem til myretuen igen og igen uden at stoppe.

🦗

»Goddag, kære myre! Hvorfor arbejder du så hårdt på sådan en dejlig dag? Kom og sæt dig her hos mig. Vi kan synge, spille musik og nyde sommeren sammen!« råbte græshoppen.

Myren stoppede et øjeblik og tørrede sveden af panden. Hun så på græshoppen med et venligt smil, men rystede på hovedet.

🐜

»Jeg har ikke tid til at hvile nu, græshoppe. Sommeren varer ikke evigt. Jeg skal samle nok mad til vinteren. Når kulden kommer, er der ikke mere at finde på markerne.«

Græshoppen lo og viftede med sin violin.

🦗

»Vinteren? Den er jo langt væk endnu! Hvorfor bekymre sig om den nu? Nyd livet, mens du kan!«

Myren svarede roligt:

🐜

»Måske skulle du gøre som mig og forberede dig. Så er du i sikkerhed, når vinteren kommer.«

Hele sommeren spillede han musik, dansede og sang, mens myren og hendes venner samlede mad. Hun bar det ene korn efter det andet tilbage til myretuen, og snart var forrådskamrene fulde.

Så kom efteråret, og bladene på træerne begyndte at falde. Græshoppen lagde mærke til, at dagene blev kortere og koldere. Snart kom vinteren, og jorden blev dækket af et tykt tæppe af sne. Der var ingen mad at finde nogen steder – ikke et frø, ikke et bær, ikke et eneste korn i hele engen.

🦗

»Hvad skal jeg dog gøre? Jeg har ingenting at spise, og det er så koldt!« tænkte han ved sig selv.

Efter flere dages forgæves søgen efter mad kom han i tanke om myren. Måske kunne hun hjælpe ham? Han gik hen til myretuen og bankede på døren.

🦗

»Kære myre, hjælp mig dog. Jeg har ingen mad, og jeg fryser!« råbte han med skælvende stemme.

Myren kiggede ud af døren og så græshoppen stå der, træt og sulten.

🐜

»Men hvad lavede du i sommer, mens vi andre arbejdede hårdt?« spurgte hun.

🦗

»Jeg spillede musik og sang,« svarede græshoppen.

Myren så alvorligt på ham.

🐜

»Ja, så skulle du nok have samlet mad i stedet. Jeg har kun nok til mig selv og min familie. Jeg er ked af det, men jeg kan ikke hjælpe dig,« sagde hun og lukkede døren.

Græshoppen stod tilbage i kulden med violinen under armen, mens sneen lagde sig på hans tynde skuldre.

Moralen

Udskyd ikke til i morgen, hvad du kan gøre i dag

Myren havde fyldte forrådskamre. Græshoppen havde kun sin violin.

Dette er en fri tilpasning af Æsops klassiske fabel fra det gamle Grækenland.